Hvorfor bruger UNICEF penge på TV-reklamer?

Hvorfor bruger UNICEF penge på TV-reklamer?

Det gør vi kun, fordi det kan betale sig. Reklamerne betyder simpelthen, at vi kan samle flere penge ind til verdens børn, end hvis vi ikke brugte dem.

Hos UNICEF Danmark er det en standardregel, at vi kun bruger en krone på indsamlingsaktiviteter, hvis vi ved, at vi kan få den mindst fire gange igen.

Via tv-reklamer får vi vores budskab ud til rigtig mange mennesker, hvilket betyder, at vi tilsvarende får respons og støtte fra rigtig mange. Samlet set er udgiften til tv-reklamen langt mindre end udbyttet.