Er det sikkert at give sine konto-, eller kreditkortoplysninger?

Er det sikkert at give sine konto-, eller kreditkortoplysninger?

Du må aldrig give dine kreditkortoplysninger til andre. Altså aldrig videregive kortnummer, udløbsdato og eventuel sikkerhedskode (CVC).

Skulle du have været ude for kreditkortsvindel (typisk på internettet), vil vi nedenfor redegøre for, hvorfor det er svært ved at forestille sig, at kilden kan stamme fra UNICEF Danmark:

  1. Vi er ikke bekendt med at kunder/donorer hos UNICEF Danmark har fået misbrugt deres kreditkort, hvor kilden har kunnet spores til vores personale, eller vores systemer.
  2. Ved ingen af de hvervemetoder hvor vi anvender personlig kundekontakt (gade ambassadører og telemarketing), modtager vores medarbejdere kortoplysninger fra Dan- og kreditkort.
  3. Ved personlig kundekontakt (gade ambassadører og telemarketing), modtages alene:
    - Navn, adresse
    - Registrerings- og konto nummer
    - Cpr. nummer
  4. Når vi modtager de oplysninger, der er omtalt under pkt. 3) sker det altid ved registrering på en computer/tablet, og aldrig på papir.
    Efterladte, tabte og glemte dokumenter er derfor ikke et problem i forhold til datasikkerhed, rengøringspersonale eller andet.
  5. Nets A/S er vores partner på alle transaktionsløsninger på faste månedlige transaktioner og eventuelle andre transaktioner.
  6. For online donationer og køb i vores webshop, er transaktioner og person- og kreditkort data sikret via et såkaldt ”Extended SSL Certificate”.
    Se vores SSL certifikat hos Global Sign her.

Som det fremgår af ovenstående anmoder UNICEF Danmark aldrig kunder om at oplyse deres kortoplysninger.

Skulle du alligevel have oplevet, at nogen har anmodet om disse oplysninger, er det mere sandsynligt, at du har været ude for, at blive kontaktet af en svindler, der har udgivet sig for at komme fra UNICEF, uden at det reelt var tilfældet.

Såfremt du har været ude for kreditkortsvindel, vil vi meget gerne hjælpe med opklaringen af forbrydelsen. Såfremt du kan oplyse hvornår du har været i kontakt med vores telemarketing personale, eller du kan oplyse på hvilket telefonnummer du blev ringet op, så kan vi gå ind i vores database og undersøge sagen. Alle vores samtaler bliver optaget (til uddannelsesbrug), så vi kan altid undersøge, hvilke oplysninger der blev givet i telefonen.

Skulle det vise sig at en af vores medarbejdere har anmodet om at få oplyst kreditkortoplysninger – og ikke som det fremgår af vores procedurer og retningslinjer ALENE registrerings- og kontonummer – så vil en sådan medarbejder øjeblikkeligt blive afskediget.

Vær opmærksom på bankernes erstatningspligt i disse sager om kreditkortsvindel. Du vil normalt ikke komme til at skulle bære det økonomiske tab.

Husk altid også at melde sagen til politiet. I sidstnævnte forbindelse, står vi naturligvis til rådighed og kan assistere omkring informationer, såfremt vi kan levere oplysninger der kan kaste lys over opklaringen.