Modtager UNICEF indsamlet tøj og legetøj?

Modtager UNICEF indsamlet tøj og legetøj?

Tak, fordi du undersøger muligheden for at hjælpe børn, det er vi meget glade for.

Hos UNICEF modtager vi dog hverken tøj eller legetøj. Vi foreslår i stedet, at du sælger tingene og støtter med beløbet, det giver.

Grunden er, at det giver langt mere hjælp til børnene for hver brugt krone, hvis vi køber tingene lokalt i de lande, vi hjælper børnene i. Så undgår vi at betale dyrt for transport fra Danmark, og vi støtter på samme tid det lokale handelsliv, hvilket også kommer børnene til gode.

Det kan simpelthen bedre betale sig at gøre det på den måde. Og netop det argument vejer tungt i vores verden, fordi vores mål altid er at få så meget hjælp til så mange børn som overhovedet muligt ud af hver eneste støttekrone.